onsdag den 10. oktober 2012

Fra jord til bord/Raw Food

I vores gruppe har vi fokus på Raw Food. Af nysgerrighed og fordi der er mange muligheder for at bevidstgøre børn om hvilke muligheder der er for at lave lækker mad af alle de tilgængelige råvarer, som findes i vores urtehave, på nødde- og frugttræer, uden der er brugt sprøjtegift eller hormonpåvirkende midler. Vi følger et bestemt koncept hvor det både gavner vores og miljøets sundhed. Eller gør det? Det er det vi vil finde ud af :)

Jeg har valgt at leve af Raw Food i 1 uge eller 7 dage og vil beskrive hvordan jeg har det i forløbet, både fysisk og mentalt og hvordan det evt. kan gavne børn og unge. Hvad kan de lære af det?

Der er flere og flere mennesker som lider af forskellige former for allergi eller intolerans overfor fødevarer. Mælk er udnævnt til at være en af synderne. Jeg synes selv det er svært at erstatte mælkeprodukter. Yoghurt/A38, cremefraiche og alm. mælk. I bogen Raw Food, intelligent, forførende og sund mad til alle, har jeg fundet sjove og velsmagende alternativer. Så min morgenmad er lækker og mættende, selvom mælkeprodukterne er undladt. Min ynglings morgenmad plejer at være Yoghurt/A38 med knuste nødder, hindbær eller blåbær, og senest med knuste kakaobønner. Jeg behøvede bare at erstatte mælkeproduktet med nødder, som har ligget i blød, i vand, i et døgn og derefter er blendet til en sammenhængende masse. Alt efter hvilken konsistens man synes om, kan man tilsætte den mængde vand man ønsker.





Frokosten og aftensmaden består af salat med Raw cremefraiche, oliventapenade eller pesto. Den bedste måde at supplere smagsoplevelserne på, er at bruge en lækker dressing, men jeg oplever også, at mine smagsløg er blevet væsentligt bedre, fordøjelsen er i top og jeg føler mig lettere i kroppen.

Raw cremefraiche består at blendede cashew nødder med æblecidereddike.
Oliventapenade er blendede oliven med ekstra jomfruolivenolie.
Pestoen valgte jeg at lave af blendede cashew nødder og frisk basilikum.
Oliventapenade
Pesto

Jeg fik jo også lyst til lidt til den søde tand :)
Raw marcipan er meget enkelt at lave og kan varmt anbefales. Det kræver "bare" en foodprocessor, hvilket jeg ikke har, så min stavblender blev sat igang, med det resultat, at den brændte sammen :) Jeg nåede dog at lave en portion!
Blendede iblødsatte og smuttede mandler med skovhonning, som ikke må være varmebehandlet.
Meget enkelt og virkelig lækkert!
  Jeg må ønske mig en foodprocessor til jul, så vi kan lave denne raw marcipan :)

Endnu et meget nemt og sødt mellemmåltid behøver bare at bestå af bananskiver med nødder og kanel og vupti!, så kan du få noget sundt, sødt og mættende - på en gang!

Her har jeg snydt - lidt, nok mest mig selv, for jeg nåede ikke at lave denne lækre kage, som består af dadler og chokolade...... synes lige den skulle vises her, med billede fra bogen :)

Dette er en del af vores samlede - fra jord til bord opgave. I vores opgave, har vi beskrevet hvad vi mener om Raw Food og hvad vi kan og hvorfor, sammen med børn i en pædagogisk sammenhæng.

Her til allersidst vil jeg lige fortælle, at jeg faktisk tabte mig 2,5 kg på 7 dage og følte mig let og udrenset. Energien var i top!

Biotop 6 opgave

mandag den 17. september 2012

Udfordringsopgave

Decoupage

Decoupage (klippe ud – på fransk) er en teknik som blev udviklet og anvendt i Frankrig i det 17. århundrede. Man dekorerede bøger og møbler på denne måde (Jeg har læst, at man kaldte det ”fattigmandskunst/-dekoration”). I løbet af det 18. århundrede bredte denne teknik sig udover hele Europa. 

Teknikken er enkel og let at lære.

Decoupage kan nærmest anvendes på alt og giver genbrugstanken nyt liv. Hvis
du bliver vild med Decoupage, tænker du dig om en ekstra gang, inden
du, smider noget ud.

Alt kan dekoreres: Glas, plastik, træ, pap, tekstiler eller find ting i naturen.

Til at dekorere med kan du bruge: Servietter, glansbilleder, gavepapir, udskrifter, stof eller andet ikke for tykt materiale.

Jeg har valgt at arbejde med servietten, da jeg synes der findes så mange sjove og også flotte motiver. Det er blødt materiale, tyndt og fint, så det nærmest ”bliver et” med den overflade du vælger at påføre den på.

Hvis overfladen er, som du vil have den fra starten, behøver du ikke gå i gang med at male, men kan gøre det, hvis du synes den trænger til en opfriskning inden motivet påføres. Der findes en lak som får maling til at krakelere, hvis du lægger den under malingen. Det giver et rustikt og lidt romantisk look. 

Du skal kun bruge det øverste lag af servietten og det tog mig, et par ”ommere”, at finde ud af at mange servietter består af 3 eller 4 lag, så det øverste lag er ganske tyndt, så man må være lidt forsigtig, når man lægger motivet på. Først lim, så motiv, som glattes med fingrene, en pensel eller duppes med et stykke skumgummi, fra midten og ud, dernæst kommes der lak på. Lim og lak er gerne samme produkt. Det tørrer meget hurtigt, så når man er i gang, må man gøre påføringen helt færdig.

Jeg valgte at prøve Decoupage teknikken af på en T-shirt og det foregik på følgende måde:
Først lagde jeg et stykke bagepapir ind i T-shirten, så for- og bagside ikke klistrede sammen. Derefter påførtes en lim, som er beregnet til stof. Limen skulle fylde 1-1 ½ cm mere end det motiv jeg ville overføre. På med serviet-motivet og mere lim pensledes ovenpå motivet. Jeg ventede 24 timer, indtil limen var tør. Herefter strøg jeg T-shirten ved de grader den kunne tåle. Nu kan den vaskes ved 40° C, i maskinen, altid med vrangen ud. Den må ikke tørretumbles! 

Det er helt sikkert, at jeg vil bruge denne teknik med børn og unge. Der er ingen grænser for udfoldelsen. Det er en fin måde, at lave noget kreativt og personligt på. Det er ikke dyrt! Og man behøver ikke bruge andet end ugeblade og aviser for at dekorere ”gamle” ting om til noget nyt og sjovt eller flot!

Kan varmt anbefales!
Hilsen Iben

Materialer:
Kun fantasien sætter grænser for, hvilke materialer man kan overføre billeder og dekoration på. Tekstil, træ, pap, metal, glas og keramik..........

Trææske med uglemotiv:

Spejl med krakeleringslak og julemotiv:

Papæske med abstrakt rosemotiv:


Glasflasker:

T-shirt:



























Leropgave

I denne opgave har jeg arbejdet med papirler u. chamotte. Dette ler kan ikke bruges til raku brænding, til gengæld er det meget smidigt at arbejde med og tørrer ikke så hurtigt, som de fleste ler typer gør.

Leret har taget 1 uges tid om at tørre,
men nu er det også klar til at blive brændt.

Tørt og klar til brænding!

 Så er leret færdigt og skal tørre :)

Underkop/Fad:
 
 Koppen/krusets tilblivelse:



Mini jydepotte :)
 

Slik (ler-lim)
 

Materialer/Værktøj:







mandag den 10. september 2012

Fra jord til bord/Mejeriopgaven


Hytteost :)

Osteløben er hentet hjem.

Osteløbe bestod - i gamle dage - af et enzym, som er i kalvemaver. 
Dette enzym gør at mælken koagulerer (klumper sammen) og bliver mere proteinholdigt.
I dag fremstilles osteløbe af gensplejsede colibakterier (i flg.Wikipedia).
 Fordelen herved er, at man kan fremstille store mængder både hurtigt, 
billigt og med meget ensartet kvalitet.

Opskrift på hytteost:
2 l sødmælk
1/4 l kærnemælk
1/2 tsk osteløbe (2 ml)
1/4 tsk fint salt
(evt. 1/2 dl piskefløde)

 Opskrift :)
Varer :)
 Redskaber :)
2 l sødmælk og 1/2 tsk salt, blandes og varmes op til 32° C
1/4 l kærnemælk tilsættes
Mælk og kærnemælk røres sammen og der lægges låg på - i en fart!
Efter 1 time tilsættes 1/2 spsk vand blandet med 1/2 tsk ostevalle
Mælken hviler yderligere 1 time under låg, til den er stivnet
Den stivnede masse skæres i tern
Opvarmes langsomt (ca. 20 min.) til 50° C
Der røres forsigtigt i gryden, ind imellem
Så slukkes der for varmen
Vallen øses fra osten
Der er ca. 1 1/2 l valle, som kan gemmes og bruges til at bage et saftigt brød med
2 l vand hældes roligt i osten, imens der røres med en ske
Så er vandet tilsat og der skulle æltes lidt med fingrene, for at osten blev mindre i kornene
Vandet sigtes fra, så kun ostekornene er tilbage
Det blev til 428 gr. :)
Jeg valgte at komme 1/2 dl fløde i (kan undlades)
Der færdige produkt - "mums!" Det smager saftigt og lækkert!